24-09-2019

Interview: To af e-Boks' distributører – InterMail og PostNord Strålfors – giver deres billede af markedssituationen nu, og hvad de tror, der kommer til at gøre sig gældende fremover i forhold til GDPR.

 

Morten Pryds, Director of solutions i InterMail, fortæller:

"Det er især Sikker digital dialog, vi oplever stor efterspørgsel på, da mange har problemer med at modtage materiale retur fra deres kunder på sikker vis. Derfor oplever vi fortsat GDPR som den helt store motivationsfaktor.

e-Boks står utroligt stærkt som det mest troværdige brand i Danmark, og når vi kigger fremad, kan alle brancher som udgangspunkt få gavn af e-Boks som sikker kommunikationsplatform. Det kan for eksempel være optikerkæder, der ønsker at kommunikere til deres kunder på en mere sikker måde.

Vi kan konstatere, at kunderne i langt højere grad vil kommunikeres med via e-Boks – og det kan både mindre og større virksomheder få gavn af".

 

InterMail tilbyder en multichannel-løsning, der håndterer virksomhedens kommunikation til både fysisk og digital forsendelse – som enkelt- eller masseudsendelser.

 

Forbrugere får et single point of contact ved at samle alle dokumenter i e-Boks

Rasmus Kristiansen, Sales Director i PostNord Strålfors, siger:

"Vi oplever størst interesse for e-Boks’ kerneydelser som for eksempel forsendelse af forretningsdokumenter, men også levering af sikker post i kølvandet på GDPR. De nyere services som betaling og signering vinder dog også frem. Særligt for vores kunder med mange ansatte, eller dem som har stor udskiftning i medarbejderstaben, har digitale underskrifter gjort arbejdet med ansættelseskontrakter nemmere.

e-Boks har den klare fordel, at stort set alle danskere bruger den digitale postkasse, og de læser det, der kommer i deres e-Boks. Når man kan samle al sin kommunikation der – hvad end det er kvitteringer, forsikringer eller offentlige ydelser – giver det et single point of contact. Det er en klar fordel for forbrugeren og går hånd i hånd med vores arbejde for at skabe en meningsfuld kunderejse".

 

PostNord Strålfors er digitaliseringsparter for virksomheder og myndigheder og leverer kommunikation og avancerede digitale løsninger med det formål at give kunder og borgere gode oplevelser på tværs af digitale platforme.

 

Kontakt en af e-Boks' distributører for at komme i gang med at sende dokumenter via e-Boks, så du er sikker på, at du overholder GDPR.