16-09-2019

Nu er den nye e-Boks app her snart. I den nye app vil du opleve en opdateret brugerflade, et nyt design og forbedret navigation. Du vil stadig kunne tilgå din digitale post helt som du plejer.

 

I den nye app kan du blandt andet:

  • Underskrive dokumenter digitalt. Dokumenter signeres enkelt med NemID og gemmes sikkert i e-Boks.
  • Betale regninger. Betal dine regninger direkte via e-Boks. Betal med kort eller tilmeld betalingen til Betalingsservice.
  • Oprette dine egne mapper for at sortere posten. Mapperne kan organiseres i flere niveauer for at få en bedre struktur og oversigt. 
  • Læse og håndtere post som andre har givet dig adgang til.
  • Upload dine egne dokumenter. Du kan gemme alt fra skøder og fødselsattest til fotos af dine værdigenstande til forsikringsbrug.

e-Boks Plus

I den nye app introducerer vi e-Boks Plus, der er din genvej til en række nye services. Gennem e-Boks Plus får du mulighed for at betjene dig lettere via de udstillede services. Med e-Boks Plus bevæger e-Boks sig henimod at være en selvbetjeningsplatform, der ikke kun er relateret til dokumenter, som du kender det fra den digitale postkasse.

Vi anbefaler at du kigger vores tips & tricks service igennem første gang du bruger vores nye app. Du finder tips & tricks på startsiden samt i e-Boks Plus. Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål samt videoer, der viser hvordan du bruger appens forskellige funktioner så du nemmere kan komme i gang.

Du kan også se tips & tricks her.


ios-screenshot-generator-of-a-white-iphone-7-in-portrait-position-1336-4.jpg

Nye services med e-Boks Plus

De første services vi har valgt at præsentere, er følgende:

Storebox – nu er det slut med at lede efter kvitteringer. Få dine kvitteringer digitalt i e-Boks. Denne service leveres af Storebox.

Livsguide – sikrer, at du får ajourført de dokumenter, der skal opdateres, når dit liv ændrer sig. Denne service leveres af TestaViva.

Kodehusker – hold styr på dine adgangskoder. Her kan du f.eks. gemme pinkoder og brugeroplysninger et sikkert sted.

Vaccinationer - få et overblik over de anbefalede børnevaccinationer samt mulighed for at få en notifikation, når tiden nærmer sig.

Energiforbrug - Her kan du følge med i dit forbrug af vand, varme og el.

e-Donation – støt en god sag. Her kan du give et bidrag til Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Røde Kors, Red Barnet, Læger uden Grænser, Børnehjælpsdagen eller Gigtforeningen.

Fremtidsfuldmagt – er for dig, der ønsker sikkerhed for fremtiden. Den sikrer, at du kan få hjælp til økonomiske og personlige forhold, hvis uheldet skulle være ude, og du ikke selv er i stand til at varetage dette. Denne service leveres af TestaViva.

Feedback vær med til at bestemme, hvilke services der skal indgå i e-Boks Plus. Giv os din feedback her.

Tips & tricksKom godt i gang med den nye e-Boks app. Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål og videoer, der hjælper dig i gang.


Du bestemmer selv, hvilke services du ønsker og har dermed fuld kontrol over indholdet. Lige nu bliver der eksperimenteret med hvilke typer services, der kommer til at indgå i appen. Du kan være med til at bestemme, hvilke services e-Boks Plus skal indeholde. Så med tiden vil vi komme med flere services til dig.

Er du interesseret i at læse mere om e-Boks Plus og muligheden for at tilbyde services i vores app, kan du læse mere her

Vi starter udrulningen af den nye app i begyndelsen af oktober 2019, hvor eksisterende app brugere gradvist vil blive opgraderet.