06-03-2019
Antallet af dokumenter, der blev sendt til e-Boks-brugere, samt signeringer i e-Boks i 2018 overgår igen tallene fra året før. Det samme gør antallet af logins i årets første måned i 2019. Årsagerne er en efterspørgsel efter sikre kanaler og en stigning i brug af app.
Brugerne har i den grad taget e-Boks til sig. I 2018 blev der sendt 485 millioner dokumenter til e-Boks’ brugere. For blot et år siden i 2017 hed det tal 442 millioner.
Den positive udvikling stopper dog ikke her, for der ses også en stigning i antallet af personer, der har valgt at tilgå deres kundekommunikation digitalt. Det tal er steget fra 14 millioner i 2017 til mere end 16 millioner i 2018 på verdensplan. e-Boks er blevet en del af brugernes adfærd, det ses tydeligt eftersom der 4,1 millioner gange er blevet underskrevet dokumenter digitalt i e-Boks. I 2017 skete det 3,2 millioner gange.
Det stigende brug af e-Boks er et udtryk for, at der er skabt en større bevidsthed om e-Boks’ tilgængelighed og sikkerhed, forklarer Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks:
– Vi ser en stigning på cirka 30 procent i brugen af signering og 10 procent på forsendelse af dokumenter. Det vidner om platformens styrke, hvor både afsender og modtager fortsætter med at bruge e-Boks i stigende grad samtidig med, at vores nyere løsninger som bl.a. signering bliver taget godt imod. Efterspørgslen fra afsendersiden skal også ses i lyset af virksomheders behov for at leve op til kravene i GDPR og dermed anvende e-Boks som garant for sikker leverance af deres kundekommunikation.
Brugerne tjekker e-Boks på telefonen
e-Boks er blevet en integreret del af danskernes hverdag. Alene i januar 2019 var der 28 millioner logins på e-Boks i Danmark, hvor hele 71 procent er foregået via app.
– Der er en generel stigning i brugen af vores apps, og den øges år for år. Vi logger ind hyppigere, når vi har telefonen ved hånden, da det er nemt og bekvemt, når vi er på farten. Det er en tendens, der fortsætter, og som vi løbende arbejder på at forbedre oplevelsen af, siger Susanne Søndahl Wolff.
Net Promoter Score (NPS) måler brugernes tilfredshed med e-Boks, og den er steget til 50.
– Vi måler dagligt brugertilfredsheden, og vi ser igen, at brugerne er glade for e-Boks både på web og især telefonen, hvor vi ligger på et højt niveau, lyder det fra Susanne Søndahl Wolff.
FAKTA
- På globalt plan har e-Boks mere en 16 millioner brugere i 2018. For blot et år siden var der 14 millioner brugere.
- I 2018 håndterede e-Boks lidt over 24 millioner private slutbrugere logins på app og web i Danmark. Det tal er steget til næsten 28 millioner i januar 2019. Sammenlagt på alle markeder har e-Boks i januar håndteret 32.5 millioner logins mod 28 millioner sidste år.
- Net Promoter Score (NPS) måler brugertilfredshed og kundeloyalitet på en skala fra -100 til +100. En tommelfingerregel er, at mellem 0 og 50 er en god placering. e-Boks har en NPS på 50.
Har du overvejet at bruge e-Boks, når du skal sende breve og dokumenter til dine kunder? Så kontakt os og hør om dine muligheder.