06-10-2020
Det behøver ikke at være svært eller dyrt at oprette, underskrive og opbevare juridiske dokumenter. I e-Boks appen kan du under Plus tilgå en række services fra TestaViva, der gør det nemt for alle at få styr på de vigtige juridiske dokumenter.
Testamente
TestaViva tilbyder en testamente service, hvor du får udarbejdet et testamente, som er juridisk gyldigt og overholder alle krav i forhold til den gældende lovgivning.
Et testamente er et juridisk dokument, der giver dig mulighed for at bestemme, hvem der skal arve dig den dag, hvor du går bort. Et testamente er et levende dokument.
Dit liv er i konstant forandring, og netop derfor bør du være opmærksom på, at dit testamente følger med dit livs udvikling. Når du opretter et testamente på TestaViva, kan du altid nemt og ligetil gå ind og se dit nuværende testamente og evt. lave ændringer.
Livsguiden
Med Livsguiden får du en gratis digital service, som giver dig et nemt og hurtigt overblik over de juridiske dokumenter, som du og din familie bør tage stilling til.
Fremtidsfuldmagt
Med en fremtidsfuldmagt bestemmer du hvem, der skal varetage dine interesser, hvis du en dag ikke selv kan. Uden en fremtidsfuldmagt er det Familieretshuset, der tager beslutningerne på dine vegne.
En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som du opretter i dag, men som først sættes i kraft, når du bliver mentalt svækket. Det er derfor vigtigt, at den bliver oprettet, før du er ude af stand til at tænke klart.
Du kan læse mere om TestaViva her.
Har du feedback eller forslag til denne service, er du velkommen til at give dem direkte i vores app. Læs mere om e-Boks Plus og muligheden for at tilbyde services i vores app.
Download vores app i App Store eller Google Play.