13-02-2017

e-Boks advarer mod mærkelige e-mails, som foregiver, at de kommer fra e-Boks. Slet e-mailen, lyder det fra e-Boks.

Henvendelserne har det til fælles, at modtageren bliver opfordret til at opgive følsomme oplysninger, som f.eks. cpr-nr. og NemID nøglekort. Der er tale om såkaldt phishing, hvor svindlere forsøger at franarre folk personlige oplysninger. e-Boks opfordrer derfor folk til ikke at klikke på linket og at slette e-mailen.

”Vi har i løbet af onsdag middag fået en masse henvendelser fra danskere, der har modtaget disse falske e-mails. Hvor mange der er i omløb, ved vi ikke”, siger Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks.

”Vi kan se at svindlerne forsøger at føre modtagerne hen til en hjemmeside, hvor de skal uploade deres nøglekort”, forklarer Susanne Søndahl Wolff.

”Det er vigtigt at understrege, at man ikke må tage billeder at sit nøglekort og uploade det. Det er en del af sikkerheden ved NemID, så det ikke kan blive misbrugt”, siger Susanne Søndahl Wolff.

Modtagere, som har reageret på de falske henvendelser, skal sørge for at få spærret deres NemID.

 

Her ses et eksempel på fup-emailen: