Har du styr på dit barns e-Boks?

Børn og unge under 15 år kan godt modtage digital post i e-Boks, før de fylder 15 år, f.eks. lønsedler og meddelser fra banken. De har dog ikke adgang til deres digitale postkasse, da de ikke har NemID endnu. 

 

Vi har nu gjort det nemt for dig som forælder at etablere en adgang gennem din egen e-Boks. Har barnet ikke allerede en e-Boks, opretter vi en ny til barnet. Når barnet fylder 15 år og får sit eget NemID, hjælper vi den unge godt i gang med e-Boks. 

 

Du finder vores service ”Opret dit barn” under ”Plus” i e-Boks appen. Det eneste du behøver for at komme i gang er barnets sundhedskort, og dit eget billed-ID til brug for verificering.

 

FAQ

 

Hvor finder jeg mit barns digitale postkasse?

 

For at gøre brug af din adgang kan du under "Indbakke" i e-Boks appen vælge mellem de forskellige digitale postkasser du har adgang til:

 

Logger du ind via vores hjemmeside på www.e-boks.dk, kan du oppe til venstre trykke på dit navn og her kan du skifte imellem postkasserne:

 

Hvordan får jeg besked, hvis der er ny post til mit barn?

 

Du får automatisk besked ved ny post på din e-mail.

 

Besøg Plus her i e-Boks appen og find denne og andre spændende services.