23-07-2020

Da seks europæiske lande i 1957 underskrev Rom-traktaten og skabte EU’s forløber, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, var det ud fra en tanke om, at lande, der er tæt forbundet via samhandel, ikke går i krig. Nu skal EU’s stater, borgere og virksomheder også forbindes digitalt – og det betyder nye internationale muligheder.

 

Christian Vindinge Rasmussen, eGovernment-ekspert

Der går en lige linje fra Rom-traktatens vision til det nu­tidige arbejde med EU’s Digitale Indre Marked, som i de kommende år skal gøre det nemmere at arbejde på tværs af grænser for både virksomheder og offentlige myndigheder.

Selvom arbejdstagere i dag kan rykke frit på tværs af EU-lande, er den digitale del endnu kun på vej til at blive grænseløs. Vi har fået fjernet de udskældte roa­ming-afgifter, der før kostede dyrt på mobilopkald uden for hjemlandet. Men de fleste nationale ID-løsninger taler for eksempel ikke sammen. Og derfor skal den digitale sammenhængskraft styrkes markant i årene fremover.

– Fra EU’s side har man udarbejdet flere sæt lovgiv­ninger, som er blevet udrullet frem mod 2020. Personda­taforordningen, GDPR, er den mest kendte, men derudover er der også lavet rammer for blandt andet elek­tronisk ID, betaling, fakturering og tilbudsgivning. For at det kan fun­gere i praksis, kræver lovgivningen dog også nogle digitale services og byggesten, som er modulære, og som går på tværs af grænser og sy­stemer. Og de skal først for alvor til at blive bygget nu, fortæller Christian Vindinge Rasmussen, som er Senior Business Development Manager og eGovernment-ekspert hos e-Boks.

 

Mange kigger på digital post

Det ultimative skridt i EU’s Digitale Indre Marked bliver indførelsen af fælles standarder for sikker digital post. Det er et område, som man­ge lande lige nu er ved at kigge på. Men også her er der et stykke vej, før målet er nået, konkluderer Christian Vindinge Rasmussen:

– Kun seks ud af 27 lande har på nuværende tidspunkt taget skridtet og implementeret en løsning til sik­ker digital post mellem myndigheder, borgere og virk­somheder. Så der er en lang række lande, som i de kom­mende år skal forholde sig til, hvordan de skal gå til deres digitale kommunikation.

Landenes fokus på de nye digitale postløsninger har fået e-Boks til at satse mere internationalt, og der har derfor ikke hersket nogen tvivl om, at næste generati­on af e-Boks-platformen skal inddrage den nye åbne EU-standard CEF eDelivery, som er en den komponent, der skal forbinde EU-landenes postløsninger.

– e-Boks er faktisk en af de eneste service providers, der har en digital post-platform, som kan operere på tværs af landegrænser med kapacitet til at validere både afsender og modtager. Det gør os til en attraktiv partner, som er enestående både i EU og i resten af verden. Lige nu har vi en dialog i gang på forskellige niveauer med 12-14 lande, og vi kan se, at vores system bliver tænkt ind i mange andre kontekster, end vi selv havde forestillet os.

 

Kun seks ud af 27 lande har på nuværende tidspunkt taget skridtet og implementeret en løsning til sik­ker digital post mellem myndigheder, borgere og virk­somheder. Så der er en lang række lande, som i de kom­mende år skal forholde sig til, hvordan de skal gå til deres digitale kommunikation.
Christian Vindinge Rasmussen, Senior Business Development Manager og eGovernment-ekspert hos e-Boks.

Små lande rykker - Danmark er uafklaret

Ifølge EU-rapport eGovernment Benchmark 2019 - Empowering Europeans through trusted digital public services rykker den europæiske førertrøje inden for digitalisering mod de unge og mindre nationer, såsom de Baltiske lande, Malta og Cypern. De står ikke med en tung digital arv eller et administrativt bureaukrati, og det gør dem i stand til at rykke hurtigere end mange af de større lande, inklusive Danmark.

– Lande som Danmark, der var hurtigt i gang med digital post, har lavet en masse investeringer og høstet en masse værdifuld erfaring. Men det er også dyrt og ensomt at være først, fremhæver Christian Vindinge Ras­mussen og fortsætter:

– Nu skal der udvikles en ny generation af offentlig Digital Post i Danmark, men paradoksalt nok har den danske stat ikke stillet som krav, at den skal understøtte eDelivery. Hvis borgere fra andre lande skal til Danmark, skal systemerne kunne snakke sammen, men det er end­nu uklart, hvordan den danske løsning skal forholde sig til andre digitale postkasser i Europa. Vores nabolande har derimod nogle konkrete målsætninger om sikker di­gital post gennem eDelivery i løbet af 2020.

 

EU som forbillede

Selvom en del europæiske virksomheder har haft deres udfordringer med GDPR, er der en stor interesse også uden for EU i forhold til at blive tilsluttet de europæiske standarder.

- EU har en førende position inden for økonomi, han­del og produktion, og mange lande vil gerne handle med os, fordi vi eksempelvis ikke er en del af handelskrige. Derfor er det ikke urealistisk, at andre regioner og orga­nisationer vil koble sig på GDPR, eIDAS og eDelivery. Det lover godt for de internationale muligheder fremover, slutter Christian Vindinge Rasmussen.

 

Læs også FN-undersøgelsen ”E-Government Survey 2020”, hvor Danmark igen indtager førstepladsen, når det gælder offentlig digitalisering.