03-03-2017

De datamængder, som virksomheder håndterer, er steget eksponentielt gennem de seneste år og har ændret den måde, man driver virksomhed på. Virksomhederne øger deres indtjeningspotentiale, og kunderne får bedre brugeroplevelser. Big data vil i de kommende år blive vigtigere og vigtigere for virksomhederne og kan blive deres nøgle til succes.

big-data-big-business.jpg

I dag anvender virksomheder big data til alt fra at erobre større markedsandele gennem målrettet markedsføring til mere fokuseret rekruttering. For forbrugerne er big data ensbetydende med skræddersyet indhold uden unødvendig information eller andre forstyrrelser. Hvilke teknologiske trends skal man have styr på, og hvilke faldgruber er der for virksomheder, der ikke håndterer teknologien korrekt?

Større datamængder

Udviklingen inden for big data sker løbende. Derfor kan eksperterne på området ikke komme med et entydigt svar på, hvordan fremtiden ser ud, men de råder virksomhederne til at være bevidste om den løbende forandring, så de kan vende den til deres fordel.

Derudover ved vi, at den datamængde, vi producerer, vil blive ved med at vokse. Det skyldes især det store antal produkter, der er koblet til Internet of Things (IoT) og den tilhørende cloudbaserede lagring. Dermed kan virksomheder modtage og enkelt behandle de informationer, som de modtager via skyen.

Udviklingen skaber også et øget behov for digital kompetence, og flere og flere virksomheder vil stille større krav til de ansattes digitale kompetencer, når de rekrutterer. Derudover forventer man at se en opblomstring af Chief Digital Officer (CDO)-stillinger), dvs. ansatte med lederansvar og kompetencer inden for databehandling og virksomhedens adgang til og udnyttelse af den tilgængelige information.

Tillidsfaktoren

På trods af, eller måske snarere som en konsekvens af de store økonomiske fordele, som virksomheder kan opnå ved at udnytte big data, har teknologen været udsat for en del kritik. Privatlivspolitik og brugernes rettigheder er bagsiden af medaljen, når store virksomheder får adgang til mere og mere information om forbrugeren. Virksomheder, som ikke formår at skabe tillid blandt forbrugerne, vil hurtigt miste markedsandele. De virksomheder, som derimod viser sig at være tilliden værdig, vil kunne få adgang til mellem fem og ti gange så meget information i de lande, hvor de driver virksomhed, viser en analyse fra rådgivningsfirmaet BCG. Det indebærer ifølge BCG, at to tredjedele af den potentielle værdiskabelse, som big data giver, vil forsvinde, hvis virksomheden ikke skaber tillid hos forbrugerne. Tillid er med andre ord helt afgørende for at få succes.

I Norge udtalte Telenor-chef Berit Svendsen sidste år, at Telenor udelukkende vil anvende persondata på en måde, som gør, at kunderne bevarer tilliden til dem, og at dataene ikke kan misbruges. Budskaber af denne type har stor betydning for at vise, at virksomheden sætter forbrugernes privatliv og rettigheder først. Hvis de anvendes korrekt, udgør big data enorme fordele for både virksomheder og for samfundet.  Men hvis de misbruges, kan det få katastrofale følger, som dem vi har set i efterspillet efter Wikileaks-skandalen i 2007.

Sådan styrker du konkurrenceevnen ved hjælp af Big Data

  1. Opnå tillidsfordele ved at vise, at virksomheden sætter privatlivspolitik i højsædet.
  2. Kontroller de informationer, som virksomheden bruger som beslutningsgrundlag Korrekt information er altid bedre end meget information
  3. En tydelig og langsigtet strategi for, hvordan virksomheden skal anvende big data, og hvilke udfordringer teknologien skal løse.