25-03-2019

I 2018 blev e-Boks Betaling lanceret, hvilket gør det muligt at modtage og betale regninger direkte i e-Boks. Løsningen er på kort tid blevet populær blandt e-Boks kunder, da den bidrager til, at flere regninger bliver betalt til tiden.

Manglende betaling er en velkendt problematik for det fleste virksomheder og offentlige myndigheder, og der bruges mange ressourcer på at udstede og indkræve regninger hver eneste dag. Faktisk bliver op mod en tredjedel af virksomhedernes udsendte regninger ikke betalt til tiden.

Men e-Boks’ betalingsløsning gør det nu muligt for slutbrugerne at modtage og betale regninger direkte i e-Boks. Det er både nemt og hurtigt for modtagerne – og gavner samtidig afsenderne.

- Private virksomheder og offentlige myndigheder opnår ikke alene en højere kundetilfredshed med e-Boks betalingsløsning hos deres brugere, men også en øget digitalisering, flere besparelser og et bedre likviditetsflow, siger Kim Konstantin Sølbeck, der er Nordic Head of Solution i e-Boks.

Derfor er løsningen på kort tid blevet populær blandt e-Boks kunder ifølge Nets, som e-Boks samarbejder med om at udbrede løsningen. Kundeporteføljen, der har implementeret løsningen, tæller allerede nu forsyningsselskaber, boligforeninger, fagforeninger, kommuner og finansieringsselskaber.

 

Indbetalingskort lander i e-Boks

Senest har en række boligforeninger implementeret løsningen, så indbetalingskortene til boliglejerne nu fremover lander i deres e-Boks frem for i deres fysiske postkasse. Ifølge Nets er det en stor gevinst for både afsenderne og modtagerne:

Generelt giver e-Boks Betaling rigtig god mening for vores kunder. Processen omkring betaling bliver langt mere effektiv og smidig. Indbetalingskortet lander nu i e-Boks, hvor slutbrugeren nemt og hurtigt kan få betalt via den tilknyttede betalingsfunktion direkte i e-Boks, og samtidig tilmelde fremtidige regninger til Betalingsservice.
Jeanette Funder, Salgsdirektør Nets

Flow uden friktion

Med løsningen rammes slutbrugerne, hvor de er, og ledes gennem et friktionsfrit flow uden stop på vejen.

- De fleste har computeren eller telefonen på sig hele tiden. På den måde rammer vi brugerne, hvor de er. Når det samtidig også er nemt at få betalt regningen via et enkelt klik, ligger det lige til højrebenet at få det gjort, siger Jeanette Funder.

 

Gevinst for begge parter

Gevinsten for slutbrugeren er, at de får lettere ved at få betalt regningen til tiden og undgår dermed at modtage en rykker. Gevinsten for e-Boks og Nets kunder er, at de får et flow, som er meget mere effektivt og tidssvarende.

- Løsningen kører i sjette gear, fordi det hele sker digitalt. Samtidig får kunderne en sikker distributionskanal i et velkendt univers, som slutbrugerne har tillid og tiltro til, fortæller Jeanette.

Løsningen understøtter en adviseringsservice, så slutbrugerne bliver mindet om betalingen op til tre gange før fristen. Det er alt sammen med til at nedbringe antallet af rykkere, hvilket sparer slutbrugerne for unødvendige rykkergebyrer.

Ifølge Jeanette Funder gør det løsningen populær, når de præsenterer den for nye kunder:

e-Boks er et populært brand, der for nyligt strøg helt til tops i en omdømmemåling foretaget blandt danskerne. Det gør, at løsningen er nem at vælge til for vores kunder, fordi det er et trygt og velkendt miljø, de kommer ind i med e-Boks Betaling. Vi er derfor glade for samarbejdet med e-Boks, der går hånd i hånd i forhold til at skabe tryghed og enkelhed for vores kunder.
Jeanette Funder, Salgsdirektør Nets.

Hør mere om e-Boks Betaling på vores gratis webinar. Se datoer og tilmeld dig her.

Har du spørgsmål til hvordan din virksomhed kan komme i gang med at anvende e-Boks Betaling, så kontakt Kim Konstantin Sølbeck.