14-10-2015

En ny kampagne skal åbne danskernes øjne for en række uudnyttede muligheder i e-Boks.

"Tænk ind i boksen!" – Dét budskab vil danskerne møde over de kommende uger, når en ny kommunikationskampagne fra e-Boks skal fortælle om en særlig funktion, nemlig muligheden for at gemme værdifuld dokumentation af enhver slags i e-Boks. 

Med e-Boks er posten fra det offentlige og fra en lang række private afsendere for længst blevet digital. Dermed er antallet af rudekuverter i postkassen og ringbind på hylden blevet reduceret i mange danske hjem. Men der er potentiale til mere.

"De fleste har stadig en lang række vigtige dokumenter liggende i papirform: fødsels- og vielsesattester, eksamensbeviser, oplysninger om cyklens stelnummer eller billederne af arvesølvet og smykkesamlingen. Og de skal selvfølgelig også opbevares sikkert, så alt, der er vigtigt og privat, er sikret mod brand, tyveri eller andet tab. Det budskab vil vi sætte fokus på nu," fortæller kommunikationsdirektør Susanne Søndahl Wolff fra e-Boks.

Opdateret app gør det nemt at gemme

For de fleste danskere er det ikke bare en nyhed, at man kan uploade til e-Boks. Det kræver en helt anden måde at tænke på. Derfor opstod ideen om en kampagne, der skal rykke ved brugernes grundlæggende opfattelse af e-Boks.

”e-Boks forbindes ofte med noget rationelt, men der knytter sig i virkeligheden en særlig følelse af noget personligt til mange af vores private dokumenter. Derfor har den nye kampagne også taget en lidt ny tilgang, hvor vi i højere grad betoner en emotionel dimension. Man fristes til at sige, at vi skal få danskerne til at tænke ud af boksen. Men i virkeligheden skal vi gøre det stik modsatte. Og det er lige præcis omdrejningspunktet for kampagnens tema, 'Tænk ind i boksen'," fortæller kommunikationsdirektør Susanne Søndahl Wolff fra e-Boks.

I forbindelse med kampagnen har e-Boks hævet grænsen for gratis plads i e-Boks for egne dokumenter fra 50 MB til 1 GB og også opdateret e-Boks app´en.På app´en er det muligt at uploade egne billeder direkte fra mobiltelefonens kamera. Dermed kan brugerne på en enkel måde affotografere deres værdigenstande eller private dokumenter og gemme billederne i den digitale postboks.

Film og outdoor

Kommunikationskampagnen er startet i uge 41 med den første del, der manifesterer e-Boks nye position. Her optræder Peter Lund Madsen – også kendt som ”Hjernemadsen” – i en ny film e-boks.dk hvor han opfordrer til at tænke ind i boksen. Samme budskab findes i outdoor-reklamer, der vises på en række centrale placeringer over hele landet.

Kampagnens første trin kører i 14 dage. Derefter følge andet trin, som viser eksempler på, hvad man kan lægge ind, og hvordan man bruger e-Boks app´en til upload.