Fodboldlinjen Randers vinder Danskernes Idrætspris

Fodboldlinjen Randers kan noget, som de fleste forældre vil misunde. Den kan få de unge tidligt ud af fjerene. Fodboldlinjens elever tropper nemlig op på banen, så de kan nå træningen, inden skolebænken kalder.

Dato 6. januar 2020
sport2019_vinder
e-Boks
e-Boks

500 Børn og unge

Fra 14 forskellige skoler står op om morgenen for at træne fodbold.

Fodboldlinjen Randers inspirere

500 folkeskoleelever i Randers er beviset på, at matematik, fysik og fodbold sagtens kan kombineres, så længe børnene er villige til at stå tidligt op og arbejde for det. Og det tyder alt på, at mange unge er.

Fodboldlinjen Randers er en breddelinje for folkeskoleelever fra 5.-9. klasse, som gerne vil spille fodbold. Der er plads til eleven, der drømmer om at blive den næste Ronaldo, men også til ham eller hende, der bare vil lære at spille fodbold. Det begyndte for 10 år siden med 20 elever. I dag har fodboldlinjen udviklet sig til Nordens største med de 500 folkeskoleelever fra 14 forskellige skoler.

Netop det vokseværk, som Fodboldlinjen Randers har været igennem, er en af årsagerne til, at den vinder Danskernes Idrætspris. Derudover inspirerer Fodboldlinjen Randers på flere niveauer, lyder begrundelsen fra bestyrelsen i Danmarks Idrætsforbund (DIF).

 

Bliver mere læringsparate

Udover at få børn og unge til at være aktive sammen på tværs af sociale skel og fodboldmæssige færdigheder, så giver flere lærere udtryk for, at eleverne er mere læringsparate, når de møder klokken 8 efter halvanden times fodboldtræning, hvilket også er med til at Fodboldlinjen Randers skulle vinde Danskernes Idrætspris. En pris, der er præsenteret af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4. Det er danskerne, der har stemt på de kandidater, de mente burde gå videre til finalen, derefter har DIF’s bestyrelse udvalgt en vinder:

Det er ganske imponerende, at op imod 500 børn og unge fra 14 forskellige skoler står op om morgenen for at træne fodbold. Og det er vel at mærke ikke kun dem, der drømmer om en professionel fodboldkarriere. Initiativet henvender sig til alle og har således et tværgående socialt element,” siger formand for DIF, Niels Nygaard.

Fodboldlinjen Randers er blevet til som et samarbejde mellem erhvervsskole, ungdomsskole og folkeskolerne i kommunen, hvor eleverne deltager i fodboldlinjens tilbud to timer om ugen, som ligger ud over den almindelige skoletid. Skolerne tilrettelægger selv tidspunkterne, og de, der træner tidligt om morgenen, vælger det helt frivilligt.

 

Om Danskernes Idrætspris

DIF, e-Boks og P4 står bag Danskernes Idrætspris. Det er dommerpaneler i otte P4-distrikter, der har udvalgt tre regionale vindere fra hvert distrikt, der blev sendt videre til afstemning. De i alt 24 initiativer blev skåret ned til tre finalister via en afstemning blandt danskerne. Intet mindre end 12.755 danskere var inde på danskernesidraetspris.dk og stemme på deres favorit til prisen. Vinderen af Danskernes Idrætspris blev afsløret lørdag aften den 4. januar 2020 til DR’s sportsshow SPORT 2019 i Jyske Bank Boxen.

 

Tidligere vindere af Danskernes Idrætspris

 

2018: LykkeLiga

2017: FC Thy Piger

2016: FC Prostata

2015: Odense Sportscentrum

2014: Svendborg Gymnastikforening og SG-Huset

 

Om DIF 

DIF er landets største idrætsorganisation med flere end 1,9 millioner medlemmer, som dyrker 90 forskellige idrætsgrene i 9.200 idrætsforeninger landet over. Foreningsidrætten er en afgørende forudsætning for, at den danske befolkning er en af de mest idrætsaktive befolkninger på verdensplan. Ikke færre end 350.000 frivillige i DIF-idrætten sikrer hver uge – året rundt – gode og sunde idrætstilbud til danskerne. 

Har du brug for at sende digital post?

Lad os fortælle dig om e-Boks platform

Kontakt os

  • Vi tilbyder virksomheder en moderne digital platform, der bygger på åbne standarder, API'er og open source teknologier.

  • Vi kan hjælpe med at styrke kommunikationen og interaktionen mellem virksomheder, organisationer, borgere, kunder og samfund.

  • Vi er stolte over, at vi i mere end 20 år har hjulpet virksomheder i Danmark og i andre lande med at digitalisere deres kundekommunikation.

Se flere nyheder