Leo Lund Erhvervsbogføring var med i testfasen i forbindelse med lancering af e-Boks Express og har nu prøvet løsningen i et par måneder og er meget tilfredse.

 

Leo Lund Erhvervsbogføring udarbejder og sender regnskaber, årsopgørelser, forskudsopgørelser og skatteberegninger udarbejdet i Skat Nova til personligt ejede firmaer samt lønsedler til deres kunders ansatte.

De havde 45 kunder, som skulle have tilsendt materialer med CPR-nummer og mange fortrolige regnskabs- og skatteoplysninger, og var derfor på udkig efter en løsning til sikker forsendelse af disse materialer.

Leo Lund, der er ejer af Leo Lund Erhvervsbogføring, fortæller: ”Vi måtte ikke sende disse oplysninger i e-mails, som ikke er krypterede – og de krypteringsværktøjer, der var – de var besværlige at bruge”.

Den løsning, de havde anvendt hidtil, havde været at ”pakke” filerne som en ZIP-fil med en kode, som blev sendt pr. SMS – en løsning der virkede, men den var besværlig, og Leo Lund Erhvervsbogføring var bange for at få en bøde for overtrædelse af GDPR.

Valget af en ny sikker løsning faldt på e-Boks Express. ”e-Boks har et godt renommé og er kendt for deres store sikkerhed, samtidig finder vi e-Boks Express let at bruge, og produktet har en fornuftig pris”. I praksis mener Leo Lund, at der ikke er noget alternativ for mindre firmaer.

e-Boks har et godt renommé og er kendt for deres store sikkerhed, samtidig finder vi e-Boks Express let at bruge, og produktet har en fornuftig pris.
Leo Lund, der er ejer af Leo Lund Erhvervsbogføring

Leo Lund Erhvervsbogføring var med i testfasen i forbindelse med lancering af e-Boks Express, hvor de sendte omkring 20 forsendelser. I de ca. tre måneder, der er gået efter lancering af e-Boks Express, har de sendt 24 forsendelser, og Leo Lund forventer fremadrettet at sende omkring 100 forsendelser om året.

”Resultatet ved at bruge e-Boks Express er, at vi overholder GDPR, og kunderne kan let genfinde materialet i deres e-Boks – så vi slipper for at gensende til dem, som har fået det slettet i deres e-mail”, siger Leo Lund.

”Løsningen fungerer rigtigt fint på forsendelsessiden – det er næsten for nemt at få sendt beskeder til kundens e-Boks. Det er ikke fordi, vi får de største besparelser, men den største fordel er, at risikoen for at få en bøde for overtrædelse af GDPR er fjernet ”, fortæller Leo Lund.

”Jeg var lidt betænkelig ved, om nogle kunder ville blive irriterede over, at de skulle til at logge på e-Boks for at se materialet, når de var vant til at få det på e-mail, men der er ikke kommet en eneste klage/brok fra kunderne”.

”Det er dejligt, at der kom en let løsning fra e-Boks, som er til at betale for mindre firmaer”, slutter Leo Lund.

 

Prøv e-Boks Express - lige nu får du de 5 første forsendelser gratis.